Bogen om herregårdsarkitektur sigter mod en gruppe af kultur- og arkitekturhistorisk interesserede, som her får en klart disponeret og interessevækkende indfaldsvinkel til 1800-tallets godser og herregårdsliv.
Den velskrevne og klart formidlende bog er en bearbejdet version af forfatterens ph.d.-afhandling fra Institut for Historie, Århus Universitet og rummer fortællinger om 11 udvalgte herregårde, der i tiden fra 1830-1900 alle fik helt nye hovedbygninger. Perioden var gunstig for godsejerne i både økonomisk, politisk og social forstand, og den øgede aktivitet omkring herregårdene fik afsmittende effekt på deres arkitektoniske udtryk. Stilperioden var historicistisk dvs. at man sværmede for det fortidige udtryk fx. i form af nygotik, barok og renæssance. Forfatteren vælger at rette fokus på herregårde i nygotisk stil med borgtårne, spidsbuer og kamtakker og opdeler de 11 udvalgte bygninger (bl.a. Steensgård, Basnæs, Tranekær og Krabbesholm) i typerne "borge" og palæer - med "borgene" som de ældste inden for perioden. Ud over en bred periodeskildring, bliver de 11 udvalgte hovedbygninger også individuelt beskrevet. Afsluttes med omfattende referencer.
Læs mere i bøger om danske herregårde - fx Danske slotte og herregårde, 2006, Herregården, 2004-06 og På besøg : med H.C. Andersen på danske herregårde, 2004.
I den omfattende mængde litteratur om herregårde og herregårdsliv, føjer denne sig flot ind med sit særlige fokus på nygotik og arkitektur.