Bøger / faglitteratur

Nyhavn og træskibene
Nyhavn and the old ships (flere sprog)


Beskrivelse


En fortælling om Nyhavn, som træskibshavn på godt og ondt i 35 år. Med beskrivelser af de mange træskibe og deres historie. Ud over motiver fra havnen er nyhavnsskibene også fotograferet for fulde sejl til søs.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 28. juli 2011

Vil henrykke enhver sejlskibsentusiast, samtidigt med at bogen er et vigtigt partsindlæg i debatten om Københavns byrum.

En meget smuk og billedrig skildring af træskibenes historie i Nyhavn, der takket være de mange smukke skibe er en af hovedstadens mest farverige og charmerende turistattraktioner. Arne Gotved, som er formand for Nyhavnsforeningen, skriver engageret om det stærke kommercielle pres, der i dag lægges på Nyhavn, og som samtidigt kan være med til at fortrænge de træskibe, der netop giver Nyhavn sit helt specielle præg, som turister fra hele verden husker og værdsætter. Vedligeholdelsen og istandsættelsen af en træbåd kræver plads og gode forhold, som ifølge Gotved ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de ønsker, som Nyhavnsrestauratørerne har om rigelig plads til de mange gæster, der forventer servering udendørs. For en udenforstående virker det helt uforståeligt, at begge parter ikke kan indse, at de er hinandens forudsætning, for uden træskibene får restauranterne ikke så mange besøgende. I bogens sidste halvdel gives en beskrivelse af de både, der er knyttet til Nyhavn. Arne Gotveds bog er bilingval med engelsk tekst.

Arne Gotved kendes fra sin store, smukke bog Og de sejler - de gamle træskibe, der er udkommet i en tredje udgave i 2010, hvori mange af Nyhavnsskibene også er beskrevet.

Arne Gotved giver i sin bog en spændende beskrivelse af træskibene i en af landets bedst kendte turistattraktioner, der understreges af de mange stemningsfulde billeder.


TS

Årg. 40, nr. 3 (2011)

af

af

Anders Berg

Årg. 40, nr. 3 (2011)