Musik / hip hop

O.N.I.F.C.


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 3. jan. 2013

Med sin blanding af gangster-rytmer, laid back snak om pot, penge og damer, pop hooks og labre produktioner, er den unge Wiz Khalifa blevet en af populæreste rappere i sin generation. Han chiller med de store, der henter ham ind som gæstesolist, når de skal lave plader, han hygger sig med Snoop Dogg i fritiden, og selv har han inviteret seneste r&b-sensation The Weeknd indenfor på sit nye album. The Weekend leverer den fine og følsomme "Remember you", men The Weeknd's øjeblik er også det bedste på skiven. Ellers kan det undre, at der ikke er sket mere i Wiz Khalifas univers siden 2011's "Rolling papers". Lyden er en tand hårdere, men dagsordenen er den samme, og Wiz er stadig en middelmådig rapper. Man kan frygte, at denne skive er smidt på gaden førend Khalifa rent faktisk kan levere. For "O.N.I.F.C." er ikke en overbevisende opfølger.


Soundvenue

d. 17. dec. 2012

af

af

Troels Rud

d. 17. dec. 2012

"Rappen på den tungt tuschede weed-rappers nye album bliver sjældent til mere end røgringe i blæsten. Wiz lyder som sig selv på godt og ondt, men der er dog nybrud at spore på produktionssiden, hvilket tilføjer lidt tiltrængt kant til Khalifas vanlige fremgangsmåde".


Gaffa [online]

d. 5. dec. 2012

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 5. dec. 2012

"Energibundtet er tilbage med et album der tager det hele lidt ned. Som album er det i princippet ok ... Teksterne er ikke noget at råbe hurra for - det er stadig røg, damer og penge der er omdrejningspunktet, og det sat sammen med en meget laidback rapper gør det til en lidt blandet fornøjelse ... Lidt for sløvt, lidt for ligegyldigt. Og det er ærgerligt, for Khalifa er så super cool live".


Politiken

d. 17. dec. 2012

af

af

Simon Lund

d. 17. dec. 2012

"De 17 nye tracks er generelt forudsigelige og midt på vejen i deres overfokus på at ramme en vindende balance mellem rappens skrydende attitude og poppens milde ørehænger. Værst på slappe produktioner som den skabelonskårede 'Got Everything' eller det synth-traskende 'Work hard, play hard', der hverken lyder som slidsomt arbejde eller hård stil".


Jyllands-posten

d. 20. dec. 2012

af

af

Peter Schollert

d. 20. dec. 2012

"Den 25-årige Wiz Khalifa lader sit nye opus lande sikkert på jorden.Stilen er præget af tilbagelænet - stenet - selvtillid, og underholdningsværdiens udsving er ikke ret markante".


Weekendavisen

d. 10. jan. 2013

af

af

Per Reinholdt Nielsen

d. 10. jan. 2013

"Wiz Khalifa swinger ikke en meter. Det er ufrivilligt komisk, at en mand, der rapper om at kæderyge joints netop ikke har et afslappet og frit flow, men hakker sig igennem teksterne".