Bøger / faglitteratur / opskrifter

Økologiske fodspor på køkkenbordet : sundhed, miljø og klima i én mundfuld


Beskrivelse


Idéer til en madkultur, der er sund og miljøvenlig. Bogen indeholder over 100 vegetaropskrifter inddelt efter årstiderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 30. aug. 2010

Bogen vil blive populær i alle miljøbevidste køkkener, hvor der dagligt tilberedes kød- og vegetariske retter af både nybegyndere og mere erfarne.

Begrebet økologiske fodspor er en metode til at gøre begrebet bæredygtig udvikling mere konkret. I bogen fokuseres konkret på mad, både den vi dyrker, køber, tilbereder og spiser. Den indledes med et generelt afsnit om klima, CO2 og forfatterens holdninger til og visioner om en klimavenlig adfærd. En gennemgang af de forskellige ingredienser i madlavningen tager udgangspunkt i fedt og protein, grøntsager og kornprodukter. De over 100 opskrifter er funderet i årstidernes grøntsager, illustreret med helsides farvefotografier og kan søges i et index bagerst i bogen. Desuden indeholder den oversigter over en madugeplan, årstidens økologiske frugt og grøntsager, relevant litteratur og nyttige hjemmesider. Bogen har et flot layout og teksterne og opskrifterne er overskuelige, fordi de ofte er skrevet i punktform. Forfatteren er økologisk omlægningskonsulent.

Der er udkommet en del bøger om madkultur og den kan sammenlignes med Vegetariske perler - året rundt, 2010, Mere vegetar light, 2010 og Årstidernes guld & grønne sager, 2009.

En inspirerende grundbog om mad, miljø, sundhed og klima med basis i at være en miljøbevidst økologisk forbruger. Bogen giver en grundviden om emnet med mange nemme tips, gode råd og korte forklaringer om en klimavenlig adfærd ledsaget af forfatterens personlige holdninger og visioner.