Bøger / faglitteratur til børn

Ørkenrotter : venlige, kloge, aktive


Beskrivelse


Beskrivelse af ørkenrotters natur og adfærd, og om anskaffelse, fodring og pleje.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Inger Søndergaard

2007

En fin lille bog om en af børns foretrukne selskabsdyr ørkenrotten. Tilsvarende titler i samme serie: Marsvin og Dværgkanin udkom i 2006. Bogen henvender sig først og fremmest til de 10-12-årige, der selv kan varetage pasningen af deres kæledyr, men også yngre børn vil lade sig inspirere gennem de mange dejlige farvefotos, og den er spækket med ideer til dyreglade voksne. Bogen er opdelt i fire afsnit. Første afsnit er rødt og fortæller lidt om de små dyrs naturlige oprindelse og om forskellige racer. Næste afsnit er markeret med blåt, det handler om boligen, forplejning, aktiviteter og lege, og det næste, det orange afsnit, beskæftiger sig med pasning og pleje, sygdomme og unger. Bøgerne slutter med et grønt infohjørne med et fyldigt stikordsregister og med henvisninger til websider samt til supplerende litteratur. Der findes ikke mange bøger om ørkenrotten i forvejen, og i omfang og fyldighed kan denne bedst sammenlignes med Kötter: Ørkenrotter, 1999. Ørkenrotter er if. Heike Schmidt-Röger mest egnet til at iagttage og lege med og bør ikke anskaffes som kæledyr men i stedet anskaffes af børn og voksne, der har sans for og lyst til at iagttage de små væsners sociale liv. Med denne sympatiske indfaldsvinkel er bogen her meget velkommen i samlingen af mindre bøger om ørkenrotten.