Bøger / faglitteratur / erindringer

Ørnen og rosen : en usædvanlig beretning


Beskrivelse


Rosemary Altea (f. 1947) beretter om udviklingen fra hendes psykiske evner brød frem i 1980 og til i dag, hvor hun er anerkendt psykisk medie, clairvoyant og healer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 1997

af

af

Claus Bundgaard

d. 15. maj 1997

Rosen i bogens titel er forfatteren selv, der arbejder med clairvoyance og healing, og Ørnen er hendes skytsengel og åndelige kontakt, den tidligere apache medicinmand Grå Ørn. Bogen er først og fremmest beretningen om, hvordan Altea blev bevidst om og fik udviklet sine mediumistiske evner. Dernæst indeholder den hendes forklaring på, hvad clairvoyance er, og hvordan hun bruger det, og endelig redegør hun for, hvad disse erfaringer har betydet for hendes religiøse overbevisning. Denne blanding af selvbiografi og metafysisk dokumentation resulterer i en af de mest spændende og tankevækkende parapsykologiske bøger, jeg har læst. Ikke fordi Alteas evner er enestående i forhold til mange andre psykiske mediers, men fordi hendes historie har en tyngde, der vidner om personlige omkostninger, oprigtighed og styrke. Bogen henvender sig til alle med interesse for reinkarnation, kanalisering, healing og andre spirituelle fænomener.