Følg i fodsporene på de amerikanske, britiske og tyske soldater i årene 1944-1945, hvor der blev kæmpet hårdt i krigens sidste tid. Læs også om hvordan de allierede red på en skrøbelig bølge af succes efter D-dag. For dem, der interesserer sig for 2. verdenskrig, og bestemt også for opgaveskrivende.
Bogen indledes med en velkomst, hvor indholdet kort ridses op, og herefter kommer selve fortællingen. Denne starter med slaget om Monte Cassino i Italien, hvorefter man tages med til broen Arnhem i Tyskland. Holland er næste emne på dagsordenen, hvo man både hører om hungervinter og sultkatastrofer. Hitlers sidste forsøg på at slå de allierede på vestfronten behandles i bogens 5. kapitel, og kapitel 6,7 og 8 beskriver afslutningen på krigen samt befrielse af Kz-lejre. Afslutningsvis behandles Tyskland efter krigen og man hører nærmere om de allieredes strategi. Teksten er løbende flankeret at diverse billedmateriale, faktabokse samt tegninger.
En yderst spændende bog.Teksten er yderst velskrevet, og billederne kan godt virke barske, men det er jo også et meget barsk emne, der arbejdes med. Forfatteren er god til at holde den røde tråd, og man bliver guidet godt igennem på trods af det lidt hårde emne. En bog der for den rigtige læser repræsenterer mange timers god underholdning.
For yderligere litteratur fra 2. verdenskrigs afslutning se: Krigens sidste år : fra forår 1944 til sommer 1945 eller Spøgelsesfronten : Ardennerne 1944: Hitlers sidste offensivKrigens sidste år. Bind 2SpøgelsesfrontenFor yderligere litteratur fra 2. verdenskrigs afslutning se: Krigens sidste år : fra forår 1944 til sommer 1945 eller : Ardennerne 1944: Hitlers sidste offensiv.