Essayistisk skildring af forfatterens arbejdsliv i dagbogsform over et helt år. For læsere med interesse for forfatteren, kritikken af autofiktion og skrivekunst.
Skildringen er skrevet i dagbogsform med datoangivelse af hvert afsnit. Skildringen beskæftiger sig hovedsagligt med det at skrive. Undervejs dukker andre betragtninger op; forfatterens pendulsvingning mellem ønsket at blive set og beundret og ønsket om at blive ladt i fred for biblioteksarrangementer og spørgsmål om sine karakterers motiver og relation til egen biografiske virkelighed. Et forfattervirke har både gode og dårlige dage, produktive og vegetative. Forestillingen om at være produktiv på lønmodtagerfacon forstyrres af verdensbegivenheder; terrorfrygt, mediebilledet og undergangstanker. Igennem bogen metabeskæftiger Hammann sig tillige med nutidens litterære trend om autofiktion.
Til dels en klassisk skildring af at skrive om at skrive. Dens største styrke ligger i dens præcision - det være sig i sproget og formuleringen af den hverdagsangst, der fylder os alle. Bogen byder også på en diskussion, provokation og nuancering af samtidens "sygelige" beskæftigelse med autofiktion i litteraturen.
Diskussionen om autofiktion skal især ses i forhold til samtidens forgabelse af den Knausgårdske variant af autofiktion. Den klassiske "om at skrive" vinkel kan blandt andet findes hos Duras At skriveMonte Lema eller Pablo Llambias' Monte LemaDiskussionen om autofiktion skal især ses i forhold til samtidens forgabelse af den Knausgårdske variant af autofiktion. Den klassiske "om at skrive" vinkel kan blandt andet findes hos Duras At skrive eller Pablo Llambias' .