Og alt hans væsen

Fortsættelsen af erindringsromanen Giv mig solen foregår midt i 50'erne. »Blodsøstrene« Inger og Lotte bor i Århus og går i mellemskolen i byens fine Katedralskole. Begge piger er »fædrenesdøtre«. Lottes far er mistænkt, men frikendes for mord. Ingers far er en rigtig renæssanceskikkelse. Den drømmende, intelligente, hyperfølsomme Inger fra det finkulturelle hjem forguder sin far.For hende er den åndsfulde, kærlige mand selve solen. Et eller andet er galt med ham. Kritikken formidles af Ingers afdøde storebror, »hjertebarnet«. Den dukker op i I .s fantasi og vrænger af denborgerlige pænhed og Ingers konstante skyldfølelse over ikke at være taknemmelig nok over for »verdens bedste forældre«. Synsvinklen skifter mellem Lotte og Inger. Det er dog den pæne, kompleksedeInger, der er bogens absolutte hovedperson. De øvrige personer er for skabelonagtige og ofte groteske. Bogen leder tanken hen på Malmros« film. Miljøet er det samme og det skarpttegnedeerindringsbillede giver et fintindtryk af, hvordan det er og især var at være et pigebarn i puberteten. Mange vil gribes af den velfortalte beretning om Inger fra »flinkeskolen« og vil se frem tilet evt. 3. bd. om hende. Romanen kan læses uden kendskab til 1. bd., men det fremmer tilegnelsen og sætter begivenheder og personer i relief at have læst forgængeren. Som denne er bogen forsynetmed en appellerende forside. Her vises de alvorlige hjerteveninder i konfirmationskjoler.

Læs hele vurderingen