Bøger / skønlitteratur / roman

Og jeg saa en ny himmel


Beskrivelse


Den unge danske forsker, Martin Lindvad, kommer på sporet af en ufattelig konspiration, hvor en hemmelig gruppe tilsyneladende vil påbegynde dommedag. Hvem kan stoppe dem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2016

af

af

Michael Olsen

d. 13. okt. 2016

Den unge danske forsker, Martin Lindvad, kommer på sporet af en ufattelig konspiration, hvor en hemmelig gruppe tilsyneladende vil påbegynde dommedag. Hvem kan stoppe dem? For voksne læsere af thrillers med et videnskabeligt islæt.

Martin Lindvad, der forsker indenfor genteknologi, bliver kontaktet af en norsk kollega, der på mystisk vis udbeder sig Martins hjælp. Da Martin ankommer til kollegaens kontor, finder Martin ham myrdet på bestialsk vis. Hvem myrdede ham? Løsningen på gåden bringer Martin på sporet af en hemmelig organisation, der er på nippet til at udrydde det meste af menneskeheden. Bogen afsluttes med en kommentar fra forfatteren omhandlende de videnskabelige ideer i bogen.

Historien skæmmes af mange stavefejl i især første halvdel af romanen. Kan man se ud over disse, så gemmer der sig et spændende plot, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Desværre kan personkarakteristikken og dialogerne ikke leve helt op til plottet.

Dette er 2. udgave af bogen, der ifølge forfatteren er renskrevet og sprogligt tilrettet. Både Dan Brown og Tom Egeland har skrevet indenfor samme genre, ligesom Sissel-Jo Gazans bøger Dinosaurens fjerSvalens graf og Svalens graf er krimier med et videnskabeligt plotDette er 2. udgave af bogen, der ifølge forfatteren er renskrevet og sprogligt tilrettet. Både Dan Brown og Tom Egeland har skrevet indenfor samme genre, ligesom Sissel-Jo Gazans bøger Dinosaurens fjer og er krimier med et videnskabeligt plot.