Bøger / faglitteratur

Og så tager vi den derfra


Beskrivelse


Om de påvirkninger dansk sprog er genstand for i en tid, der udfordres af globaliseringen. Bl.a. om mumledansk, sproglig censur, bandeord før og nu og det unævnelige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Bræmer

2007

Yndere af DR's Sproghjørnet samt andre, der finder vores daglige sprogbrug og dens udvikling interessant. Egner sig med dens meget korte kapitler til natbordet eller venteværelset.

Jørn Lund er fantastisk dygtig til at skærpe vores sproglige opmærksomhed, og ikke mindst også til at formidle sin store viden til lægmand. Bogen består af en lang række meget korte kapitler om fænomener i det danske sprogs udvikling. Den udvikling, der sker umærkeligt for de fleste, men som man fornøjet kan nikke genkendende til, når man bliver gjort opmærksom på det. Mange af teksterne har været bragt i Politiken. De omhandler ikke blot enkeltords udvikling, men også små temaer, som fx ændringen i parlørers ordvalg, bandeord før og nu, bogtitlers særpræg, den politiske korrektheds påvirkning af vores ordvalg, vores dårlige udtale og meget andet. Det er ikke en bog, der vil finde anvendelse i undervisning, dertil er afsnittene for korte og flygtige. Indholdsmæssigt er det et stof, der egner sig bedst i avisen til morgenkrydderen og ikke så meget i bogform, hvor vi nok forventer mere grundighed og samlet struktur i bogen. Vil dog være et udmærket indslag på natbordet i perioder, hvor man ikke er til større murstensromaner og lignende.

Kan sammenlignes med forfatterens Den sproglige tilstandsrapport, 3. opl. 2004 og Tidens sprog pejlet af Professor Higgins, 2. opl. 1999.

Lille veloplagt bog indeholdende en samling af fortrinsvis avisartikler, der trods stoffets kvalitet nok ikke vil få den store læserskare, når det serveres som her i bogform.