Bøger / skønlitteratur til børn

Oliver og trolden


Beskrivelse


Billedbog om en Trold og en Oliver. Oliver går hver dag gennem skoven og undgår at blive fanget af Trolden. En dag er Trolden ikke i skoven, men har gemt sig i skabet hos Oliver! Hvad mon der sker?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2014

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 30. jan. 2014

For børn fra 4-6 år og deres voksne. Forsiden med trolden og 4 kighuller, hvor Oliver hopper glad afsted i det ene af dem vil tiltrække målgruppens opmærksomhed. Appetitvækkende bagsidetekst.

Vi møder en Trold og en Oliver, og ser hvordan Oliver gang på gang slipper væk fra Trolden. Oliver synger små vers, som børn hurtigt vil kunne synge med på, efterhånden som de lærer bogen at kende. En dag er Trolden der ikke mere, og Oliver leder efter den. Vel hjemme går han i gang med at bage, men afbrydes pludselig af Trolden, der kommer ud af skabet (side med flap) og vil spise Oliver - men heldigvis smager sådan en Oliver forfærdeligt - Trolden finder ud af den meget bedre kan lide KAGE! Så til slut gives et godt råd: Hav altid et stykke kage ved hånden, hvis du skulle møde en trold. Sidste opslag prydes af en fin opskrift på trolde-cupcakes. Bogen er oplagt til højtlæsning, og medlæseren vil snart kunne synge med på versene. Klare farver og en tynd let streg med letgenkendelige figurer. Der er tidligere udgivet 3 bøger på dansk med bidrag af engelske Adam Stower.

Trolden minder meget om napperen og storgufferen fra Den dag Sigurd blev spist (2014/01) af John Fardell til samme aldersgruppe. Desuden indeholder billedbogskrybberne en mængde troldebøger, bl.a. Troldeliv af Sissel Bøe og Peter Madsen.

En hyggelig billedbog om at små børn faktisk smager forfærdeligt, og trolde klart foretrækker kage - det er fint at vide for børnene og deres oplæsende forældre. Anbefales!.



Informationer og udgaver