Om dyr og syn

Rå, smuk, sprogligt fintfølende og delvist selvbiografisk roman om kunstneren som ungt menneske i det vestligste Norge i 1960'erne og -70'erne. Til læsere af nordisk realisme og autofiktion.

Små episodiske hverdagshændelser fortæller om livet på landet, hvor vi følger Tormod fra barndommen og op i teenageårene. Det står skrevet i kortene, at Tormod skal overtage jordbruget, hvor han vokser op i et trygt og godt familieliv. Men Tormod har en udefinerbar vrede i kroppen allerede fra barndommen. Selvom han gør sine pligter, går han også nogen gange til kanten, når det gælder venskaber og interesser. Han gør sig god til at spille fodbold, slås og drikke, men også til at tegne og skrive digte. Da han kommer ind i teenageårene, begynder byen at trække og drømmen om noget andet end landbolivet, som han vender ryggen, da hans kunstneriske talenter begynder at spire.

Der er en sitrende spænding igennem bogens stille små handlingsforløb, hvor det absolut ikke er et glansbillede, han tegner af sit yngre jeg, beskrevet med en indestængt vrede, så man forstår hans desperation efter at slippe væk fra et liv, der føles hæmmende, men som på overfladen er fint og idyllisk. Haugland skriver med små lag i teksten, der gør de smukke, associative optrin vedrørende og interessante at dykke ned i.

Knausgaards Min kamp. 1. [bog] har tilsvarende barndomserindringer fra en norsk forfatter. Kan anbefales til læsekredse og læsere af fx Per Petterson og Tarjei VesaasMin kamp. 1. bog.

Læs hele vurderingen