Bed universet om hjælp : sådan får du dine ønsker opfyldt
Jonathan Cainer
Niels Bohr og hans erkendelsesteori
Lars Ulrik Thomsen
Materialismens død : filosofiens renæssance
Karsten Pultz (f. 1967)
Vikingerne ved Ruslands vugge
Fritz Wolder
Menneskeføde : vejviser ud af en overvægtig verden
Tor Nørretranders
Bestillinger til universet : sådan får du dine ønsker opfyldt
Bärbel Mohr
Kampen om lykken : perspektiver, potentialer og problemer
Urteapotekeren
Fritz Wolder
Tanker af en anden verden : Jørgen K. Bukdahl - hans liv, værk og aktualitet
Nils Gunder Hansen
Lær at finde dine tidligere liv
Ted Andrews
d. 17. apr. 2013
af
af
Grethe Lorentzen
d. 17. apr. 2013
La Mettrie er eksponent for en ekstrem hedonistisk opfattelse af "det gode" og lykke, og hans værk kan fx bruges i sammenlignende studier af lykkebegrebet for filosofistuderende og andre filosofisk interesserede.
La Mettrie (1709-1751) var en fransk læge og materialistisk filosof, hvis ateisme og moralteori frastødte offentligheden og andre filosofiske tænkere, som fx Diderot og Voltaire. LM gjorde sig til talsmand for vellyst og seksuelt frihed som det højeste gode, og at samvittighed og moral kun skyldes ydre prægning. LM var ekstrem ateist, afviste morallove og tanken om en selvstændig sjæl. I LM's univers kan således en forbryder være lige så lykkelig som den dydsirede, og bør straffes mildt, da han ikke er skyldig i nogen absolut forstand. Fritz Wolder har forsynet LM's ustrukturerede, men dog rimeligt let læste tekst, med overskrifter og lavet et godt efterord om LM. Bibliografi og navneindeks.
La Mettrie er nu for første gang oversat til dansk. Hovedværket, og den mest berygtede bog, anses for at være "L'Homme machine", 1747. Han var inspireret af Epikurs (341-270 f.Kr) hedonisme.
Havde La Mettrie levet i dag ville han have plæderet for en mild straf til Anders Breivik, fordi han i LM's verdensbillede kun er skyldig i forhold til vilkårlige morallove. LM var den mest konsekvente af de franske 1700-tals materialister, og hans ligeledes konsekvente lykkebegreb står i skærende kontrast til samtidige og senere filosoffers teorier om lykke eller "det gode".
