Forlaget har samlet ni af "Fulton Skipper" Mogens Frohn's historier, som han angiveligt har "givet til bedste" i sin foredragsvirksomhed rundt omkring i landet. Som titlen antyder, indgår Vorherre i de fleste af fortællingerne. Og det er barnetroens rare, gamle og hvidskæggede Vorherre, som trods et glimt i øjet af og til opgiver menneskeracen. Menneskene har nemlig udviklet sig til "behandlere", som fralægger sig personlig ansvarlighed over for medmennesket og fratager den enkelte eget ansvar og dermed værdighed. Der er historier om det store fællesmøde i himlen, om stiftelsen af et nyt parti, hvis program bl.a. indeholder krav om forvisning af pædagoger og psykologer til Samsø og forbud mod Fremskridtet. Der er tre små digte til store personligheder, bl.a. Lis Møller og en fortælling om én af "hvalpene" på Fulton. Tonen er satirisk, ironisk og polemisk og af og til lidt omstændelig. Jeg kom til at tænke på det gode gamle "Familiejournalen", hvis noveller ofte havde og sandsynligvis stadig har det samme skær af "livsvisdom", som der er over "Skippers" fortællinger. Ikke et ondt ord om det, og mange (ældre) læsere vil finde historierne både opbyggelige og morsomme.