Det er, som om Jytte Borberg med sin nye roman har frigjort sig for de clicheer og den afhængighed af andre, som tidligere tilslørede en del af hendes talent og personlighed. Mens hendes foregående roman, Nældefeber, var en kollektivroman, som ikke rigtig hang sammen, har denne kun en hovedperson, hvorigennem alt ses. Orange er en ung pige, som kommer til storbyen, og bogen skildrer et par år af hendes liv. Det er en ganske almindelig historie, men den er fortalt med en velgørende ironisk distance og en artistisk sikkerhed, som gør indtryk.