"Kargaard behersker virkelig sit værktøj ganske suverænt. Han forstår at udnytte de medvirkende musikeres potentiale, både samlet og individuelt, og at skabe variation i sine arrangementer. Skal man indvende noget, så er det, at indtrykket alligevel kan opleves lidt monotont, hvis man hører hele cd'en i ét stræk ... Men en smuk udgivelse er det, og ikke mindst The Sad Toreros er en underskøn komposition, hvor Kargaards egen guitar blander sig ualmindelig fint med ensemblet".