For kvinder der kan spejle sig i to 44-åriges ret snævre mailkorrespondance om famileliv, mænd, børn og hvad dertil hører.
I Michael Laudrups tænder var det forfatterne selv, der lagde krop og meninger til, her har Gade og Holst i stedet taget to 44 årige kvinders indentitet på sig. Lone og Pernille, begge bosat i Jylland, har netop genopdaget deres venskab til studenterjubilæet, og nu følger vi deres mailkorrespondance over godt et år. At den ene er lærer, og den anden lægesekretær er underordnet her, - det væsentligste for dem begge og det, de identificerer sig gennem, er deres familier, mændene og ikke mindst børnene. Udvekslinger af de store børns hjemkomsttider, kærester, alkohol, mor-dårlig-samvittighed, hunde, den enes svigermor (som også har lagt navn til titlen) samt gode råd fra den ene til den anden. Det bliver ikke til så meget stort og småt mellem hinanden, mest småt. De ligner hinanden for meget, og oplevelser, tanker og den gensidige bekræftelse i husMORrollen bliver hurtig tam. Sprogligt virker de ældre end to kvinder på 44. Sjove, karikerede ill. af Brian E. Johannsen og en fin forside.
Formen er ikke tidligere brugt i skønlitterær form for voksne, og bogen hører mest til kategorien chicklitt +10-15 år.
Mere et hyggeligt eksperiment end et vellykket sjovt forsøg på, at tage pulsen på et "kvinde med teenagebørn"liv. Lone og Pernille er som selvstændige individer gået totalt i stå - og det føles ikke så sjovt, mere enerverende at læse om.