Bøger / faglitteratur

Overlord : den danske deltagelse i invasionen af Normandiet i 1944


Beskrivelse


Øjenvidneberetning og historisk fremstilling af de danske søfolks deltagelse i operation Overlord, de allierede styrkers invasion af Normandiet på D-dagen, der blev et vendepunkt i den 2. verdenskrig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 27. maj 2014

Til militær- og søfartsinteresserede.

D-dag 6. juni 1944 under kodenavnet Operation Overlord indebar transport af hundredtusinder af soldater og deres materiel og løbende forsyninger af ammunition, brændstof m.m. I mangel på havne på invasionsstederne skete losningen ofte på selve stranden, hvor de mindre skibe, der var tørlagt ved ebbe, blev losset direkte i lastbiler. I den farefulde operation deltog 30 danske skibe og 800 danske søfolk, hvoraf 10-15 omkom. Dette hæfte er en glimrende beskrivelse af deres indsats af en forfatter, som selv var blandt deltgerne. Værket veksler med øjenvidneskildringer, beretninger om de enkelte skibes indsats og den invasionshistoriske ramme, hvor sejren var afhængig af skibenes konstante forsyningsstrøm. Sideløbende redegøres på udmærket vis for de danske søfolks belastede vilkår og tab under krigen, hvor englænderne de første år var i tvivl om danskerne reelt skulle behandles som allierede.

Hidtil ingen samlet fremstilling om emnet som fx dog har været berørt i Jakob Sørensen: Operation Overlord og generelt er beskrevet mht. den samlede danske handelsflådes deltagelse i 2. verdenskrig i fx Breve fra Anders : en fortælling om danske sømænd i krig 1939-1945, 2012.

En fin lille bog som sætter de danske søfolks indsats i invasionen godt ind i samtidsrammen både mht. 2. verdenskrig og søfolkenes svære betingelser fra allieret mistænksomhed til endelig anerkendelse som medkæmpere på den allierede side med ret til at sejle under dannebrog.



Informationer og udgaver