Rejsebeskrivelse og debatbog, hvor David Trads rejser i Johannes V. Jensens fodspor. Her søger han efter svar på, hvad der gør, at USA bliver mere og mere splittet. Ligesom Johannes V. Jensen tror David Trads på landet, men er også bekymret. For interesserede i USA's historie, kultur og samfund.
Journalisten David Trads rejser gennem USA og analyserer dette store land. Rejsen går fra New York og Los Angeles og til det mere rurale Tennessee og Wyoming og skildrer USA's tilstand og udfordringer. Trads beskriver, hvordan USA er blevet væk fra sine ambitiøse idealer omkring frihed og den amerikanske drøm. Han følger i fodsporet på den danske forfatter Johannes V. Jensens fem rejser til USA mellem 1896 og 1939. Bogen veksler mellem det historiske USA, som Johannes V. Jensen besøgte, og det som Trads oplever i nutiden. Nogle af de gennemgående spørgsmål er affødt af det kontroversielle ved, at Donald Trump kom til magten, og at Joe Biden ikke er en stærk samlende præsident. Hvad er det, som fascinerer os ved Amerika i dag? Og hvad er det, som skræmmer os nu?.
Interessant bog, der på grund af formen som rejseskildring er en art roadmovie i bogform. Udover at være inspireret og delvist baseret på Johannes V. Jensens beskrivelser, er formen lidt som Jack Kerouacs "Vejene". Den er holdt i et levende og iagttagende sprog med sans for kulturelle detaljer.
Er sammenlignelig med VejeneAmerikanske billeder (Ved Arne Herløv Petersen) og Amerikanske billederEr sammenlignelig med Vejene (Ved Arne Herløv Petersen) og .