På grund af de seneste års voldsomme og tragiske begivenheder i Østeuropa er litteraturen herfra næsten forstummet, men med denne lille roman af den unge serbiske forfatter VladimirArsenijevic, (f. 1965), brydes tavsheden omsider. Romanens tre kapitler, dateret fra oktober 1991 til december 1991, skildrer livet i Beograd som det opleves af bogens hovedperson og hans kone,mens de venter på deres første barns fødsel. De to, der tidligere har tilhørt storbyens kulturelle og politiske undergrund, befinder sig nu i en tilstand af ydre og indre eksil i et land og en byder er ved at gå under, og i en evig angst for at blive indkaldt til hæren. Vennerne er flygtet til udlandet for at undgå militærtjeneste, eller vender hjem fra fronten som invalider. Det er enberetning om opløsning og den langsomme 'tilvænning til døden', men samtidig - og ikke mindst - er romanen et bidende generationsportræt, der handler om at blive frarøvet alle sine illusioner ogtroen på fremtiden. Romanenforskriver sig dog aldrig totalt til denne desillusion i kraft af forfatterens oprørske, stædige livsvilje og sansen for det groteske og absurde. Romanen har alleredemodtaget en litterær pris i Serbien, og senere på måneden kommer forfatteren her til landet i forbindelse med litteraturfestivalen i Roskilde.