Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Paddington 2 : filmbog


Beskrivelse


Billedbog. Paddington begynder som vinduespudser for at kunne købe en pop op-bog til sin tante. En aften bliver pop-op bogen stjålet. Da politiet kommer, tror de, at Paddington er tyven. Men hvem er den rigtige tyv?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2018

af

af

Marianne Agger

d. 8. jan. 2018

En filmbog henvendt til Paddington-fans. Især dem, der har set filmen "Paddington 2". Til børn på ca. 5-9 år til oplæsning og selvlæsning.

"Paddington 2" er baseret på filmen af samme navn, og bogen er fyldt med stillfotos fra den. Historien fortælles dels gennem breve fra bjørnen Paddington til hans tante Lucy, dels af en fortællerstemme. Paddington finder den perfekte fødselsdagsgave til tante Lucy. En pop op-bog i hr. Grubers butik. Desværre er bogen for dyr. Han må finde et job for at få råd til den. Han bliver vinduespudser og en aften på job, er han vidne til, at pop op-bogen stjæles fra butikken. Politiet tror, at Paddington er tyven, så han ryger i fængsel. Paddingtons familie undersøger sagen, for de tror ikke på, at Paddington er tyven. Efter en masse begivenheder afsløres den rigtige tyv, og Paddington kan give bogen til sin tante.

Det vil sikkert være en fordel at have set filmen, før man læser bogen. Dog kan man godt læse den uden at have kendskab til filmen. Bogen er en smule forvirrende i sin handling og opsætning. Der er mange ting, der skal fortælles, da det er en hel film, der skal formidles. Fotografierne er i god kvalitet og hjælper med til at kunne følge med i teksten.

En anden bog om Paddington, med et noget andet udtryk, er fx Paddington i marmeladelabyrinten. Billedbøgerne om Paddington virker mere langtidsholdbare. Denne udgivelse vil nok miste efterspørgsel med tiden.