Musik / opera

Pagliacci


Anmeldelser (19)


MusicWeb international

2021 June

af

af

Simon Thompson (musikanmelder)

2021 June

"Recording of the month: Director Robert Carsen reverses the order in this production for Dutch National Opera, but it isn't a mere whim. It's a key part of his vision for this pairing of works because one flows from the other ... You can look elsewhere for your Zeffirellish naturalism, but if you want theatrical realism then this is the performance to go for. I found this the most dramatically powerful, completely convincing performance of either opera I've seen in a very long time. That's principally due to the powerfully engaging performances that Carsen draws from his singers, and I include the chorus in that, too, who are given a lot to do but rise to it with aplomb ... The principals also throw themselves into their roles with dramatic conviction, so that Carsen's exploration of verisimilitude works really well ... To all but the most paid-up traditionalists, this is warmly recommended".


Jyllands-posten

d. 9. nov. 2006

af

af

John Christiansen

d. 9. nov. 2006

"Ana María Martínez er en velklingende Nedda, som befinder sig i et luftlag et par stjerner højere end mændene ... Pladen skal naturligvis sælges på den blinde tenor Andrea Bocellis navn, men det bliver nærmest pinagtigt, når han med sin ret spage, ind imellem dog kønne tenor kommer tæt på mikrofonerne og forsøger at få et menneskeligt drama ud af den berømte Vesti la giubba".


Jyllands-posten

d. 16. apr. 2007

af

af

John Christiansen

d. 16. apr. 2007

"Et udmærket stykke arbejde i den gamle stil, hvor man kan kan se, hvad det forestiller ... Roberto Alagna er i god form, måske lidt trængt som bajadsen, et meget dramatisk italiensk parti. Svetla Vassileva er hans kønne og gode Nedda og Alberto Mastromarino en ganske flot syngende Tonio ... Vjekoslav Sutej [er] glimrende i spidsen for orkester og kor".


Kristeligt dagblad

d. 24. mar. 2007

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 24. mar. 2007

"... Sådan er opera nu engang, og når en sådan ikke bevæger sig på et højere plan end Leoncavallos "Bajadser", må man for udholdenhedens skyld le og græde med de implicerede, skønt der efter min mening ikke er ret meget at grine eller græde over. Alagna strejfer da det høje c, og Vassileva vandrer med trippetrin og høje knæløft iført klædelige kjoler frem og tilbage som ved en mannequinopvisning. Men dejligt synger hun".


Jyllands-posten

d. 8. mar. 2008

af

af

John Christiansen

d. 8. mar. 2008


Klassisk

2021, nr. 62

af

af

Charlotte Nørby

2021, nr. 62

"Bajadser og Cavalleria Rusticana er ... begge skrevet i den realistiske stil, der hedder verismo ... Og i denne udgave af de to operaer gør instruktøren Robert Carsen det endnu mere virkelighedsnært for os. Væk er de charmerende italienske landsbyer med farverige tableauer ... derimod er der mennesker i nutidigt hverdagstøj på scenen i en sparsom scenografi ... Den amerikanske sopran Ailyn Pérez rolledebuterer som Nedda, og det gør hun godt ... Koret er placeret på de tre første publikumsrækker på gulvet ... Det handler om os alle, publikum, kor og solister ... Carsen lader frækt de to operaer gå næsten direkte over i hinanden ... Og hurtigt glemmer man alligevel alt om Bajadser, når den georgiske mezzosopran Anita Rachvelishvili indtager scenen ... med mørk glød, intensitet og overskud i stemmen ... Koret fra Den Hollandske Opera er velklingende og stort".


Diapason

2016 juin

af

af

Emmanuel Dupuy

2016 juin


High fidelity (Kbh.)

Årg. 40, nr. 2 (2007)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 40, nr. 2 (2007)


Berlingske tidende

d. 15. nov. 2000

af

d. 15. nov. 2000


Operabladet Ascolta

(2000) 19. årgang nr. 4

af

(2000) 19. årgang nr. 4


Jyllands-posten

d. 1. feb. 2000

af

d. 1. feb. 2000


Fono Forum

2021 Juli

af

af

Manuel Bruch

2021 Juli

"Es beginnt mit den "Pagliacci". Carsens Inszenierung verschränkt knapp und klug die beiden tödlich endenden Eifersuchtsgeschichten auf der fast leeren Bühne zwischen Vorhängen und Theaterrequisiten ... Sein "Vesti la giubba" zelebriert Brandon Jovanovich alias Canio vor allem durch die Intensität seiner Gestaltung. Ailyn Pérez ist ihm eine temperamentvoll-schnippische Nedda. In der "Cavalleria" ist die Mama Lucia der eleganten Elena Zilio so etwas wie die Impresaria, der selbstgerechte Alfio, dröhnigen Gevorg Hakobyan, die pralle, billige Lola (Rihab Chaieb) ... Brian Jagde ist jedenfalls ein unbekümmerter Turridu mit Rucksack, der ... mit allem flirtet und schönste Tenortöne hochtrompetet. Lorenzo Viotti am Pult ... liefert glutvolle Italianità".


Operabladet Ascolta

(2004) 23. årgang nr. 1

af

(2004) 23. årgang nr. 1


Fono Forum

2016 Mai

af

af

Manuel Brug

2016 Mai

"Der [Kaufmann] singt im Salzburger Festspielhaus Turridus Seernade mit gefährlich brechender, mach innen gerichteter Stimme ... Regisseur Philipp Stölzl entwickelt passend die theatralische Kraft des Verismo aus der Attitude des italienischen Stummfilms und siedelt diese gleichzeitig ästetisch in einer schwarz-weiss schraffierten Comicwelt an".


The gramophone

2016 May

af

af

Hugo Shirley

2016 May

"Vurdering: Editor's choice" - "We have plenty of the thrilling, untrammelled and ringing sound that the tenor is capable of at his best ... Happily, Kaufmann's outstanding central performances are well matched, both musically and scenically ... On his own terms, Stölzl creates a drama of real intensity ... Thielemann is always aware of the drama and the beauties of the playing are many".


Operabladet Ascolta

(2002) 20. årgang nr. 6

af

(2002) 20. årgang nr. 6