Bøger / skønlitteratur / digte

Parallelogram : digte og skitser


Beskrivelse


Surrealistiske digte illustreret med blyantstegninger - naivt, enkelt, eksistentielt, abstrakt og fragmentarisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2008

af

af

Kent Skov

d. 22. okt. 2008

Bogen her er på enhver måde en smal sag. Den skal finde sit publikum i nicherne blandt lyriske respektive kunstinteresserede fans, der har interesse specielt i disse to kunstnere. De vil til gengæld vil finde en fin lille kuriositet.

Kombineret digt- og kunstbog i form af et lille utvungent kunstnerisk parløb i minimalistisk skala. I sin korte tekst "in progress" indleder Grotrian legende surrealistisk sit digt: "Jeg hælder verden i en flødesæk af ord". Denne linje ligger alene på den første venstreside over for Dræbys første af ti blyanttegninger, der fylder alle den lille bogs højresider. Grotrians digt folder sig ud med en linje mere til den sidste sides ti-linjede strofe: "(...)Men ordene/forsvinder også/når vi tænker på dem;/i en rutsjebane/slynger du din slikkepind mod himlen/som et stopskilt/til Vorherre/der har ønsket, at vi blir i disse tæer/med vore strålemaskers/paralellogram". Med den slutning toner både de digteriske og eksistentielle fokuspunkter hos Grotrian frem: tekstens metastruktur/skriveprocessen og troen. Dræbys tegninger er tilsvarende enkle og spinkle, nærmest naive i sit udgangspunkt, men er ved nærmere eftersyn fulde af rudimenter, fragmenter og drillende uforløste elementer i deres blanding af figur og abstraktion.

Bogen ligger tæt op ad de to kunstneres Svane tåre tåre le fra 2007.

Lille uprætentiøs, men ikke uambitiøs digt- og kunstbog, der rummer mere end det korte format og de tilsyneladende legende kunstneres udtryk umiddelbart lader ane.



Informationer og udgaver