Bøger

Passionsspil


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2005

af

af

Kent Skov

d. 26. sep. 2005

NB har skrevet nogle gode romaner de senere år, senest den anmelderroste Mørkets kamre, der udkom i 2003. Denne nye roman er også en velmoduleret nydelse. Formen og afsættet er primært den historiske roman, der som ramme tager afsæt i den berømte autentiske violinbygger Nicolas Lupot, som sidder i Paris i revolutionsåret 1794 og fremstiller fantastiske violiner. Man følger et af eksemplarernes vej gennem flere tidsmæssige nedslag i historiske og geografiske brændpunkter, der hver repræsenterer en historie. Først springes der helt frem til det årstalsspejlede 1974 i Hamburg, hvor en kvindelig orkesterviolinist tilbydes den uvurderlige violin og i tilgift en mulig solistkarriere af en mæcen med særlige motiver. Derefter kommer vi tilbage til borgerkrigens Paris i 1871, hvorefter den lander i Bremen hos en velhavende købmand, der køber den direkte af Lupot som trofæ til sit kommende barn. Violinen bliver således et ledemotiv gennem nogle få skarpe skæbnebilleder i den nyere historie set gennem et kikkertsigte. NB mikser elegant og ubesværet eksempler på genrer som dagbogs-, skæbne- og kunstnerroman ind i en historisk rammefortælling med meget sikker og rolig hånd. Resultatet er en velskrevet lille perle af en roman, der ved aktiv formidling vil tiltale et bredt publikum.



Informationer og udgaver