Hvert år opløses ca. 14-15.000 ægteskaber ved separation og skilsmisse, og i alle disse situationer skal der således tages stilling til, hvordan pensionsrettighederne skal behandles. En stor del af ægtefællers opsparing er i dag placeret i pensionsrettigheder og disse udgør derfor en stor - hvis ikke den største - del af midlerne i ægtefællernes fællesbo. Bogen behandler spørgsmålet om i hvilke situationer, der ved et skifte skal ske en udligning af ægtefællernes pensionsrettigheder.