Bøger / skønlitteratur til børn

Per Prik forvandler sig til en abe


Beskrivelse


Per kan godt lide Liva, men hvordan viser han det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2011

af

af

Mads Overmark

d. 28. feb. 2011

Bøgerne er beregnet til børn i 0.-2. klasse, 6-8 år, til både højtlæsning og selvstændig læsning. De er oplagte som oplæg til samtale om trivsel. De dygtigste læsere i 1. klasse vil kunne afkode teksten, men den er bedst tjent med formidling af AKT-læreren, SFO-pædagogen, børnehaveklasselederen, klasselæreren og forældre. Herefter kan bøgerne billedlæses, og jeg håber mange børn vil have glæde af illustrationerne. Måske kunne de også sætte kulør på et forældremøde.

Det er et makkerpar, der skaber forventninger. De må siges at blive indfriet. Tre hverdagsfortællinger om Per Prik der skal lære at gå i skole og indgå i en social sammenhæng. Sproget er minimalistisk, og sammen med illustrationerne skabes en smuk fortælling om en lille fantasifuld dreng, der vil det gode, men som skal have hjælp for at finde de rigtige redskaber til at fungere i timer og frikvarterer. Den åbne slutning gør, at læseren inddrages og må komme med forslag til løsninger. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Min datter i 2. røg lige på dem, opslugtes og undredes.

Bøgerne leder tankerne hen på Frøken Ignora, men er rettet mod livsbetingelser i skolestarten. Dorte Karrebæk kan vist ikke sammenlignes med nogen.

Køb-køb-køb. Til gavn for børn og voksne i indskolingen.