Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mini skal til fest


Beskrivelse


Mini er 7 år og går i første klasse. Desværre har klassens tykke pige, Cornelia, udset sig hende til offer for drillerier. Men da klassen skal have kostumefest, bliver Cornelia ramt på et ømt punkt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 1997

af

af

Ulla Møller

d. 19. dec. 1997

Som de foregående titler i serien om Mini, der går i 1. klasse, har denne 7. del alt det, der karakteriserer en god bog til begynderlæsere fra 8 år. Festligt omslag og en spændende bagsidetekst. God åben typografi og sjove illustrationer med talebobler i en morsom sammenhæng med teksten. Desuden rummer historierne altid en overraskende pointe, og personerne skildres nuanceret. Denne bog handler om mobning. Af uransagelige grunde har klassens tykke pige, Cornelia, udset sig Mini som offer for drillerier. Men da klassen skal have kostumefest, rammer Mini og veninden Maxi, Cornelia på et ømt punkt, så hun aldrig kan drille Mini igen. Så selv om de to piger aldrig bliver venner, er Mini fri for sin plageånd.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 1997

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 19. dec. 1997

Bøgerne i serien om Mini er konstant udlånt til vore begynderlæsere, og det er fuldt forståeligt. De har alt, hvad der skal til for at få børn til at læse. Gode, sammenhængende og spændende historier, sjove sort/hvide tegninger med replikker, der indgår som en del af teksten, festligt omslag og appetitvækkende bagsidetekst. Hertil kommer store og enkle bogstavtyper og et letlæst sprog. Denne bog er nr. 7 i serien, og den handler om kammeratskab og drilleri. Mini bliver altid drillet af Cornelia fra klassen. Hele klassen bliver inviteret til en fest, hvor de skal komme udklædt. Mini er selvfølgelig bange for, at Cornelia skal drille hende med udklædningen. Minis bedste veninde Maxi opfordrer hende til at drille igen, men det vil Mini ikke. De finder sammen ud af noget, hvor Cornelia på en fin måde kan blive sat til vægs, så det som sædvanlig bliver Mini, der kommer helskindet ud af det. Bogen er i øvrigt også yderst velegnet til oplæsning med efterfølgende samtale i de yngste klasser.