På forsiden står der spændingsroman, men garvede thriller-læsere vil føle sig snydt af den betegnelse. Publikum er måske nærmere spirituelt søgende.
Forfatteren er årgang 1956 og er korrespondent og lægesekretær. Romanen er hendes skønlitterære debut. I 1999 udgav hun Vejen er målet om lillebroderens kræftsygdom. Perlemorssneglen handler grundlæggende om Eva og Kenny fra Nordjylland, der bliver kærester, men ender i hhv. Paris og i et Irak-lignende land som soldat. Hun får succes som modeskaber, mens han mister benet ved en minesprængning. Det spændende i bogen skulle være en parallelhistorie om et hemmeligt broderskab, der bl.a. lever af kvindehandel. Eva støder på broderskabet i både Nordjylland, Paris og Rom, og alle steder begår det mord eller andre forbrydelser. Sproget er lidt højstemt svævende med indlagte naturscener, men ellers ret ubehjælpsomt. Handlingerne i bogen er utroværdige og hænger ikke sammen, og bortset fra kærligheden er det meste uforløst.
Jeg kan ikke komme i tanke om nogen dansk roman, der ligner denne i hverken indhold eller sprog.
Det er en roman med en tynd handling og med et ofte ubehjælpeligt sprog.