Den gamle Bergman skriver så godt som nogensinde i denne fortsættelse til Den gode vilje, 1991. Han skaber helt synlige rum og mennesker og har en styrke og intensitet i replikkerne, som er fuldt på højde med Scener af et ægteskab, 1974. De fem personlige samtaler drejer sig om en dyb krise i Bergmans forældres stormfulde ægteskab. Moderen Anna har forelsket sig i en ung præst som reaktion på sit mislykkede ægteskab med den svage, tungsindige Henrik. Det skrifter hun i første samtale til sin onkel Jacob, der er Henriks bisp og som råder hende til at bekende alt overfor Henrik. Instinktivt siger hun nej, det vil ødelægge alt, men hun gør det alligevel. Først tager Henrik det fattet, men siden bliver han både grusom, ynkelig og truende. 3. samtale er mellem Anna og hendes viljestærke mor, der aldrig har brudt sig om Henrik, men ikke vil acceptere datterens utroskab og løgne. 4. samtale rummer dels afslutningen på forholdet, dels en samtale med en trofast veninde. 5. samtale er ni år efter med onkel Jacob på hans dødsleje. En stærk og bevægende bog om skyld, tvivl, kærlighed og had i bedste Bergman-tradition.