En erindringsroman om 2 uger i juli 1969, hvor den dengang 13-årige jeg-fortæller Daniel holder ferie med sine forældre i et sommerhus i Asserbo. Dagene er præget af to altoverskyggendebegivenheder: Daniels forelskelse i den 11-årige Marianne og de første mennesker på månen. To begivenheder, der overskrider grænser og rummer nye muligheder. Erindringen giver forfatteren anledningtil at komme med betragtninger over tilværelsens struktur, barndommens betydning og forskellen i barnets og den voksnes evne til at give sig hen uden forbehold. Erindringen er tydeligvisforfatterens egen. Sproget er flot-ja ind i mellem er der fremragende formuleringer, men forfatteren har berørt for mange emner, og det tynger bogen som roman og begrænser anvendeligheden.Alligevel er det en fin lille tankevækkende bog for den voksne læser. Omslaget er meget dækkende i illustration og tekst.