Bøger / skønlitteratur / roman

Pizzicato


Beskrivelse


En violin fremstillet i Cremona hos den italienske mester Nicolo Amati i 1656 krydser mange skæbner og synes at bringe uheld.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Per Månson

2006

Pizzicato er betegnelsen for den teknik, hvor man spiller violin ved at knipse på strengene. En violin er da også hovedperson her. Den er fremstillet i Cremona i Italien i 1656 hos mesteren Nicolo Amati, der bl.a. har ansat læredrengen Antonio Stradivari. Gennem den svenske dronning Kristina, der gik i eksil i Italien, kommer den til en fransk spillemand, der hurtigt kommer af dage, og vi følger den videre nogle ejere frem, hvor det tyder på, den bringer alle ulykke. Forfatteren, der debuterede som 90-årig i 2004, har nu udgivet fire romaner om meget forskellige emner, fx Tankgraven om arbejdsliv under besættelsen. Han har meget at fortælle, men selv om de korte historiske nedslag i forskellige skæbner i Italiens historie er interessante, hænger de ikke rigtigt sammen, men virker oftest uforløste, og jeg synes, at sproget er meget svingende i kvalitet. For yndere af historiske romaner af den hyggeligt snakkende slags.