Polisse

Franske Polisse skildrer livet på en parisisk politistation og har basalt adresse til et frankofilt publikum, som værdsætter film om forbrydelser og deres opklaringer. Men en egentlig fortløbende krimiintrige er fraværende, for handlingen drejer sig kalejdoskopisk om politienhedens fokusområde, som er udsatte børn. Derfor henvender Polisse sig med en skarp social profil også og især til alle med interesse for børns vilkår og humanistiske fortællinger.

"Nu er det tid til at grine og synge på børnenes ø, hvor det altid er vår", lyder en glad børnesang. Men barndommen er langt fra altid lyserød. Sædelighedspolitiets indsatsgruppe mod pædofili og incest samt omsorgssvigt står dagligt over for rystende, ubeskrivelige sager, som tærer på psyke og sjælefred. Men nødvendig humor, sammenhold og venskab blomstrer også mellem politifolkene, der en dag får en fotograf på slæb, som skal dokumentere deres virke og kommer til at påvirke dette! Filmens syn på en ofte hård barndom har rødder tilbage til Francois Truffauts mesterstykker Ung flugt, 1959 og Lommepenge, 1976, der ganske som Polisse, 2011 også holder en håbets dør på klem. Uden at forklejne konsekvenser og omkostninger.

"Filmen er inspireret af rigtige sager" og har stilistisk ofte dokumentariske træk, mens ensemblespillet kan minde om politiserier som for eksempel Hill Street Blues, 1981-87. Instruktøren Maïwenn Le Besco spiller selv rollen som den udenforstående fotograf.

Gribende og vedkommende. Anbefales varmt.

Læs hele vurderingen