Bøger / faglitteratur til børn / ordbøger

Politikens billedordbog


Beskrivelse


Billedordbog delt i to dele: en tematisk ordnede og illustrede del med tegninger fra børnenes liv og hverdag, og en ordliste der indeholder alle de ord, der findes på billedsiderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2009

af

af

Bodil Pedersen

d. 5. maj 2009

Denne billedordbog er tænkt til børnehavebørn, 0. og 1. klasses elever som sprogstimulering og læsestøtte - kan også bruges i samtalen med og undervisningen af to-sprogede børn.

Bogen består af et omfattende antal temasider, der starter med det helt nære som barnet selv, familien, boligen, kroppen, dreng/pige, byen, hverdagen osv. Emner som barnet let kan relatere til og identificere sig med. Ved hver temaillustration angives udførligt, hvad de enkelte ting hedder. Der er mange ord, mange pile og flere skrifttyper. Bagest i bogen findes en ordliste. Her bøjes ordene, og der henvises til siden i ordbogen, hvor ordet illustreres. Bogen medtager dog rigtig mange emner, så mange at flere opslag næsten bliver for kompakte og forvirrende. Hvor skal øjet fokusere? Man savner en naturlig "læseretning" og/eller en form for fortælling i temaet. Illustrationerne virker matte i farvelægningen og lidt uspændende. Bogens styrke findes på de mest enkle og overskuelige sider.

Til sammenligning kan nævnes Min første røde ordbog - nudansk, 2009 med Jon Ranheimsæters sprælske og uimodståelige illustrationer. Her findes også temasider bagest i ordbogen.

Bogen medtager rigtig mange emner, der på visse steder gør den uoverskuelig. Dens styrke findes på de mest enkle og overskuelige sider. Den kan vinde ved genkendelighed og ved gentagen brug. Fra 5 år.