Bøger / faglitteratur til børn / ordbøger

Politikens Danske ord der driller


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2002

af

af

Søren Brunbech

d. 30. okt. 2002

Ordbogsredaktionen ved Politikens Forlag står bag denne handy ordbog over danske ord der erfaringsmæssigt volder vanskeligheder: Staves layout i ét eller to ord, hedder det nærbeslægtet eller nærtbeslægtet, hvad er den betydningsmæssige forskel på langt fra og langtfra? Ordene der kan drille er opstillet alfabetisk med korte forklaringer og med eksempler på deres anvendelse. I faktabokse gives der plads til mere udførlige forklaringer fx på brugen af og/at og hans/sin. Her finder man blandt meget andet også en liste over pendulord, dvs. ord hvis betydning hos den yngre generation er svinget over til den stik modsatte af den oprindelige. Eksempler er ordene "imødegå", "forfordele" og "bjørnetjeneste". Bagest i bogen er der et register over de ord og begreber der behandles i faktaboksene. Det er en nyttig lille opslagsbog at have (ikke "og have") ved hånden som supplement til gængse retskrivningsordbøger og fx Politikens Nudansk ordbog med etymologi 1-2(2002), når man ikke helt tør fæste lid til stavekontrollen. Og så er den tilmed underholdende at bladre i, for de mange der interesserer sig for sproget og dets udvikling.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 35 (2003)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 120, nr. 35 (2003)