Bøger / skønlitteratur / roman

Politimesteren i St. Denis


Beskrivelse


Krimi. Bruno er politimester i en lille hyggelig landsby med smuk natur og enestående råvarer, langt ude på landet i Perigord-provinsen i Frankrig. Et brutalt mord får rykket den omgivende verdens problemer ind på livet af lillebyen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2010

af

af

Beth Høst

d. 15. juni 2010

Bogen henvender sig til dem, der gerne vil have en hyggelig krimi.

Martin Walker er journalist med speciale i internationale forhold, har et større forfatterskab bag sig om bl.a. globale politiske forhold og bor delvist i Washington DC og i Perigord-regionen i Frankrig. Det område danner også kulisserne til hans krimi-serie med Politimesteren i den lille by St. Denis i hovedrollen, nr. 3 er vist på vej. Han hedder Bruno, er single, ser godt ud, bor alene i et selvistandsat hus med sin elskede hund og er både mad- og vinelsker og til en vis grad også -kender. På det lækre marked i St. Denis slås de med EU-kontrollen, Bruno træner de lokale unger i tennis og rugby, og alt ånder ro. Lige indtil den lokale matematik-lærer i skolen, tilfældigvis af algiersk herkomst, finder sin gamle far myrdet på bestialsk vis med hagekors snittet i brystet. Der kommer udenbys politifolk til, men det er Bruno selv, der til slut finder frem til den historisk baserede baggrund for mordet. Vi får præsenteret en overmåde charmerende lille by, de detaljerede måltider får læserens mundvand til at løbe, men der er også tankevækkende elementer til stede. Det højreekstremistiske parti Front Nationale optræder, vi ser hvordan en fremmedfjendsk stemning kan opstå lynhurtigt.

Samme hjertevarme stemning som i serien med Damernes detektivbureau, uden anden sammenligning.

Fin og hyggelig krimi, så jeg glæder mig til at høre mere om Bruno.


Jyllands-posten

d. 10. juli 2010

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 10. juli 2010



Informationer og udgaver