Marklund læsere plejer jo at få en krimi af den fredeligere slags, historier om skarpsindige Annika, der klarer at regne den ud og samtidig klare de hjemlige samlivs- og delebørnsproblemer. Vi er her lidt nærmere den hardcore spændingsgenre.
Marklund og den amerikanske forfatter James Patterson følger en af de trends, der p.t. er i kriminalromanernes verden: makkerskaber. Bogen handler om en række mord på unge nygifte par på Europarejse, en journalist på en af den pågældende hovedstads dagblade modtager først et postkort med et forvarsel. Derefter ankommer et foto af mordofrene ofte anbragt i sære positurer. Bogens hovedskikkelse er Dessie Larsson, der skriver på sit kriminologispeciale og er yngste kriminaljournalist på en formiddagsavis. Hun opsøges af historiens anden hovedperson, Jacob Kanon, en noget lurvet amerikaner der viser sig at være NYPD-agent på uofficiel morderjagt, og han er også far til et af ofrene i mordserien. Dessie knækker koden og finder ud af, at mordofrene illustrerer kunstværker, og spøjst nok støder vi på maleriet "Den døende dandy" også her (jf. Jungstedt). Måske møder man Marklunds stil i skildringen af Dessies bøvl med kærligheds- og arbejdslivet, og måske Patterson i den forrygende og veltilrettelagte slutning.
Russell: Mord er ikke noget eventyr har også "iscenesatte" mordofre.
Sproget er lidt ujævnt, spændingsniveauet fint, man er godt underholdt.