Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Postmusens rute


Beskrivelse


Billedbog. Den lille mus Palle Post skal ud med en hel trækvogn fuld af pakker til familien Kanin, Emil Egern, Dennis Drage og mange flere. På vejen ser vi, hvordan de alle sammen bor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2016

af

af

Bo Knudsen

d. 11. maj 2016

Musen Palle Post går af sted med en trækvogn fuld af pakker. Der er meget at kigge på og snakke om for de 3-5-årige hjemme eller i børnehaven.

Postmusen besøger kaninerne, slangen, egernet, dragen m.fl., og til slut er der kun én pakke tilbage. Den er til hans egen søn, der har fødselsdag. På ruten kigger vi ind i alle boliger, der er fyldt med detaljer og påfund. Der er ganske kort tekst på hvert af de store opslag. Det er første bog af denne canadiske forfatter/tegner, der er oversat til dansk.

Meget charmerende og indbydende myldrebilledbog i en enkel, naiv streg og lyse farver. De mange detaljer i dyrenes meget menneskelige hjem giver stof til masser af samtale og videredigtning.

Streg og stil er tæt på en myldrebilledbog som Rotraut Susanne Berners En sommerdag i byenEn tur med hunden. I en meget anderledes, næsten surrealistisk stil har vi tegneren Bente Olesen Nyström, der har perfektioneret kunsten at følge ruter gennem fantasifulde landskaber, som fx i En tur med hundenStreg og stil er tæt på en myldrebilledbog som Rotraut Susanne Berners En sommerdag i byen. I en meget anderledes, næsten surrealistisk stil har vi tegneren Bente Olesen Nyström, der har perfektioneret kunsten at følge ruter gennem fantasifulde landskaber, som fx i .



Informationer og udgaver