Opslagsbog om alle amerikanske præsidenter fra Washington til Biden med deres politiske meritter, gennemslagskraft og betydning for eftertiden. For alment historisk og politisk interesserede og oplagt til skoleopgaver fra og med folkeskolens ældste klasser.
I et indledende afsnit beskrives kort hvordan det amerikanske politiske system fungerer, dets særpræg, demokratiske processer og udfordringer. Herefter gives der biografiske portrætter af alle 46 præsidenter med fokus på deres udfordringer og sejre. Bogen indeholder også biografiske afsnit om andre spektakulære personligheder som fx Benjamin Franklin, og afsnit om historisk signifikante hændelser som fx borgerkrigen, forbudstiden og rumkapløbet. Hver præsident vurderes på en pointskala efter bl. a. gennemslagskraft, ikonstatus og politiske visioner.
En letlæst, men samtidigt grundig opslagsbog med et flot billedmateriale, der formår at give rammende portrætter, og samtidigt dykke ned i de mest spændende historiske øjeblikke fra den amerikanske historie. Jeg vil tro at mange af dem der har siddet på embedet er helt eller delvist ukendte for de fleste danskere, her får man en nem og underholdende gennemgang.
Ifht. sidste udg.: PræsidenterPræsidentportrætter : fra Washington til Trump har denne sidste del af Trumps embedsperiode med, samt starten på Bidens. Andre bøger om amerikanske præsidenter er fx Præsidentportrætter med 10 udvalgte præsidenterIfht. sidste udg.: Præsidenter : fra Washington til Trump har denne sidste del af Trumps embedsperiode med, samt starten på Bidens. Andre bøger om amerikanske præsidenter er fx med 10 udvalgte præsidenter.