Bøger / faglitteratur

Principper for offentlig innovation : fra best practice til next practice


Beskrivelse


Om teori og praksis vedrørende innovation i den offentlige sektor. Der lægges op til at bruge de udfordringer og benspænd, vi møder i vores arbejdsliv, som katalysatorer for innovation.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2008

af

af

Jytte Bræmer

d. 11. juni 2008

For ledere i det offentlige og studerende i organisationsudvikling og ledelse.

Innovation er tidens megatrend. Bogens hovedsigte har været at vende offerrolle og forestillingen om, at intet kan lade sig gøre i den retning i det offentlige. Innovation er at skabe nye forestillinger og gøre dem til virkelighed og indarbejde dem i daglig praksis. Bogen indkredser, hvad innovation er, hvad er drivere i den forbindelse, barrierer, forskellige typer af innovation og hvordan bedriver man innovationsledelse. Bogen er teoretisk funderet, men magter at skabe en meget fin balance mellem teori og en mere praktisk anlagt vinkel, der gør den velegnet som arbejdsredskab for ledere i det praktiske liv. Det er ikke en hurtig læst bog, den kræver koncentration, men den er meget visionær og inspirerende. Grundkapitlerne er blandet med en række mere filosofiske refleksioner fra en række personer udenfor forfatterkredsen. De fire forfattere arbejder alle med organisationsudvikling i Region Midtjylland.

Kan bedst sammenlignes med Bason: Velfærdsinnovation : ledelse af nytænkning af den offentlige sektor, 2007 Desuden har samme forfattergruppe selv tidligere udgivet Offentlig innovation, 2006, der dog er meget mere kortfattet end denne.

En visionær og grundig bog om innovation i det offentlige, der med sin fine kobling af teori og praksis nok skal komme til at figurere på mange litteraturlister.


C3

Årg. 55, nr. 6 (2008)

af

af

Flemming Poulfelt

Årg. 55, nr. 6 (2008)