Bøger / skønlitteratur til børn

Priscillas forunderlige rejse


Beskrivelse


Billedbog. Priscilla bor i Ghana i Afrika. Hun plukker kakaofrugter men har aldrig selv smagt chokolade. For at komme hen til en chokoladefabrik gemmer hun sig i en sæk med kakaobønner, og så begynder en spændende rejse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2002

af

af

Bo Knudsen

d. 21. nov. 2002

Idé og illustrationer er af et nyt navn på billedbogsscenen. Teksten er af den mere garvede Kåre Bluitgen. Og det er der kommet en ganske fin billedbog ud af for børn fra ca. 3 - 4 år. Illustrationerne er i en personlig lidt "skæv" streg, med foto-udklip som effekt. Historien giver både et indblik i, hvordan det er at være barn i Afrika, hvor kakaobønnerne kommer fra og hvordan de bliver til chokolade. To danske børn og deres bedstemor sidder og snakker, og i fællesskab digter de en historie om en fiktiv pige i Ghana, Priscilla. Om hvordan hun plukker kakaofrugter men aldrig selv har smagt chokolade, gemmer sig i en sæk og bliver smuglet til Danmark, kommer ind på chokoladefabrikken, flygter og får to pakker chokoladefrøer af bedstemoren, for endelig at komme hjem til landsbyen igen. Børnenes fantasi skaber her en totalt usandsynlig, men charmerende historie, som samtidig handler om forskelle og ligheder mellem børn i den 3. verden og her. Bogens fabulerende stil kan nemt give oplæser og lytter lyst til at digte videre på samme facon.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2002

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 21. nov. 2002

Bedstemor vil fortælle børnebørnene Laura og Theis, hvor chokoladen kommer fra. Børnene meddigter og sammen får de skabt en herlig historie om den afrikanske pige Priscillas forunderlige rejse fra Ghana til en dansk chokoladefabrik og retur. Priscillas og de danske børns levevilkår står i skærende kontrast, men spontaniteten og den barnlige nysgerrighed har de tilfælles. En varm fortælling om at skabe sjove historier sammen på tværs af generationer, men også en bog om ulige opvækstvilkår og skæv global fordeling mellem rig og fattig. Sprogtonen er dog på ingen måde dyster, men giver mulighed for en let og lattermild tilgang til et ellers alvorligt emne. Billedsiden er imponerende flot, med våde farver, konturer og et drys collageteknik. Der er masser af spræl i form af farver, skæve vinkler og perspektiver. Den til tider næsten groteske streg giver personerne liv og personlighed på fornem vis. Billederne passer som fod i hose til den energiske fortælling. Billedbogen er en herlig sidde på skødet bog, men også til højtlæsning i indskolingen.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 3 (2003)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 120, nr. 3 (2003)


Politiken

d. 7. dec. 2002

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 7. dec. 2002