Med udgangspunkt i Picassos nok berømteste billede "Guernica", der blev malet i protest mod de tyske flyveres angreb på civilbefolkningen i den lille spanske by i april 1936, fortæller Jørgen Bruun Pedersen, der er cand. psyk. og lektor ved Roskilde Universitetscenter om psykoanalytisk teori og sætter den i relation til billedkunsten og dens symbolik. Tværs gennnem bogen tolker han således Picassos værk, men beretter også fortløbende om psykoanalysens udvikling og får de to lag i bogen til at følges ad. En spændende bog, der nok er for teoretisk for låneren, der skal bruge helt elementær viden, men nok kan anvendes af studerende på seminarie- og universitetsplan. Bogen er gennemillustreret - ikke blot med billeder og skitser af Picasso, men også med andre relevante malerier. Bagest i bogen noter og litteraturliste.