For at blive uddannet som psykoanalytiker skal man gennemgå en såkaldt læreanalyse hos en anerkendt psykoanalytiker. Bogens forfatter, der er læge, gjorde i årene 1985-90 et forsøg på at opnå godkendelse til uddannelsen. Hendes analyse var mislykket, og dr. A, den analytiker, der var udvalgt til hende, og som hun ikke harmonerede særligt godt med, fandt hende ikke egnet. På trods af flere klager til såvel det danske, som det internationale psykoanlytiske selskab opnåede hun ikke den eftertragtede godkendelse. Hun finder selv, at hun har været udsat for en uetisk behandling. Denne historie er kort fortalt bogens kerne, men den rummer desuden en gennemgang af Freuds og nogle af hans efterfølgeres holdning til etik i den terapeutiske situation, foruden forfatterens egne overvejelser i relation til den samme problemstilling. Selve sagen er det som udenforstående umuligt at tage stilling til, da bogen i sagens natur kun rummer indlæg fra den ene part, og da selve analysens indhold desuden ikke er refereret. Bogen er ikke vanskelig at læse, men dens emne er specielt og usædvanligt. Målgruppen er derfor især professionelle terapeuter.