Bogen omhandler perioden fra 1860-1920. En tid, der arkitektonisk var præget af indtryk fra tidligere stilperioder, men hvor det industrialiserede byggeri nu gjorde det muligt også at give borgerskabet overklassens tidligere privilegier hvad angår udsmykning af boliger, både indvendigt og udvendigt. Det var nu muligt at masseproducere stuk og ornamenter i alle mulige former. Med København som eksempel og med særlig vægt på dekorationen af husene, dens funktion og stil inden for de enkelte årtier i perioden, gennemgås byens udvikling, dens forbilleder og dens ambitiøse arkitekter, der havde drømmen om at gøre København til en europæisk storby. Bogen giver mange oplysninger om detaljer i byens historiske og sociale udvikling, men der er mange gentagelser, og teksten er flere steder ikke særlig præcis. Andreas Trier-Mørch har ill. med fotos, der glimrende viser tidens forlorne stil. Der findes ingen tidligere udgivelser om emnet omhandlende den samme periode, hvorfor bogen er etlettilgængeligt supplement til de allerede foreliggende sammenfattende arkitekturhistoriske beskrivelser bl.a. omhandlende København og perioden.