Den utrolige Rifbjerg, der foruden alt det andet udgiver et par romaner om året, formår næsten hver gang at overraske sit publikum. Siden Operaelskeren er hovedpersonen som oftest en mand på hans egen alder, der lever i en velordnet tilværelse uden de store problemer, som pludselig flipper ud som man siger. R.R. er en sådan Rifbjerg-type, 43 år gammel, civilingeniør, lykkelig gift med to børn. Men han savner et eller andet i sin tilværelse, prøver forgæves at genoptage en gammel forbindelse og ender med at gå til grunde. Formelt er denne roman mere interessant end mange af hans andre. Han opfinder personen R.R., skaber ham så at sige fra bunden af, sætter sig ind i hans situation, diskuterer med ham og optræder som hans dårlige samvittighed. Denne dobbelte distance fra forfatterens side (en teknik der vel stammer fra Pirandello) gør hans nye bog mere fascinerende, selv om den måske vil irritere en del af hans faste læserskare.