Denne digtsamling blev den sidste udgivelse af digteren B.N. (f. 1945) inden hun døde i 2004. Digteren debuterede i 1980, og har udgivet syv digtsamlinger, alle med temaer fra hendes barndom på landet og hendes hverdagsliv som enlig mor. I bogens efterskift fortæller digteren Vagn Steen om deres venskab, som opstod da han blev mentor for B.N. og han kommenterer derudover hendes digteriske udvikling. Digtene bevæger sig indholdmæssigt mellem to planer, nemlig mellem realistiske erindringer fra barndommens oplevelsesverden og en nutidig drømmende og svævende billedverden. Derved fremkommer en spænding i digtene, som i nogle digte bliver til vedvarende og uløselige konfliktfelter for hovedpersonen. Disse digte kan rumme triste og knugede billedfyldte stemninger, der udtrykkes gennem et drømme- og fantasiunivers. I andre digte viser disse spring mellem virkelighed og drøm et humoristisk, forløsende og livsbekræftende oprør, som fx i titeldigtets sidste linjer, som er citeret i efterskriften: "Mens jeg dydigt går ud og laver kaffe/griner jeg smørret/I skulle bare vide/hvad der skete/i mit sidste rabarberspring". En samling digte for de vante lyriklæsere, der med en meget personlig stemmeføring får vist en kvindes bevægende og dybtgående livserfaring.