Spil / computerspil

Rambo : the video game


Beskrivelse


Shooter. Spil gennem et udpluk af actionfyldte rail shooter baner baseret på scener fra de tre føste Rambo film. Der er masser af klassisk 80'er ultravold og godt med eksplosioner, så spillet skaber den helt rigtige Rambo-drengerøvs stemning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2014

af

af

Henrik Schou

d. 24. feb. 2014

PS3, Xbox 360. Teyon, der står bag serien af tvivlsomme "Heavy fire" skydespil, har købt rettighederne til de første Rambo film. Det er der kommet et lineært skydespil ud af, der nok henvender sig til drenge og mænd, der husker filmene. Fra ca. 14 år og op. PEGI 18. Spillet er på engelsk.

Handlingen i spillet følger udvalgte scener fra de tre første Rambo film. Spilleren skal styre Rambo på missioner i skovene omkring Hope i Washington, gennem Vietnam og hele vejen til sletterne i Afghanistan. Er spilleren ikke bekendt med filmene, så virker det naturligvis som noget rod. Spillet er opbygget som et såkaldt "rail shooter", så Rambo følger en fastlagt rute på banerne, alt imens fjender og quick time events skaber spillets action. Temaet på banerne varierer en smule, så Rambo på nogle baner skal snige sig ind på fjenderne, mens han på andre baner skal gå amok og skyde alle fjenderne. Spillet anvender desuden et simpelt dæknings-system, så Rambo kan søge dækning bag fx træer, men kontrollen er kluntet, så det virker sjældent efter hensigten. Grafikken er gammeldags og man skulle bestemt ikke tro dette spil var udgivet i 2014.

Det er tydeligt at spillet kommer fra den samme producent, som også lavede Heavy fire - Afghanistan - begge spil døjer med grim grafik, kluntet kontrol og et særdeles simpelt gameplay. Desuden kan man i begge spil (til PS3) anvende en Move controller og bruge spillet som et rigtig lyspistol-skydespil.

Rambo er vist ved at være klar til efterløn. Han har i hvert fald ikke meget at byde på i spilform - selv ikke for inkarnerede fans af filmene.


Gameplay

Årg. 20, nr. 4 (2014)

af

af

Asmus Neergaard

Årg. 20, nr. 4 (2014)