"Neyla Pekareks solodebut. Den amerikanske sanger hylder det vilde vestens virkelige heltinder, og sangene er lige så uforglemmelige som de myter, albummet bygger på ... Numrenes instrumentering er overvejende en vemodig elektrisk guitar, damplokomotivprustende trommer, støvletrampsbas og et saloonpiano. Sporadisk smyger en slideguitar sig gennem svingdørene, og Pekarek spiller selv en pinefuld, lidende cello, der er med til at give Rattlesnake en alvorstung efterklang ... Matt Ward, har produceret Rattlesnake. Han bidrager også med guitarspil og doo wop-kor ... Neyla Pekarek rammer plet med sin hyldest til viljestyrken hos en af det vilde vestens virkelige skarpskytter. Sangene på Rattlesnake er lige så uforglemmelige, som den myte, de bygger på".