"Ah, den rene pop med blødt pumpende 1980'er-synth, bobler af luftige melodier og Janet Jacksons r'n'b-sødme fra 1990'erne. Men en håndfuld taktslag og lyden af en sammenkrøllet trækharmonika senere [står] det klart, at så enkelt er det ikke ... Det har stærk popappel på '2 Good 2 Be' og 'Had To Let Go', men samtidig en melankolsk egenart, der adskiller det fra alt mulig andet. Og holder til meget mere end en enkelt tur op og ned ad hitlisten".