"Med næsten 50 procent genbrug fra en ikke-vellykket debut skal der meget til at hive toeren hjem. Det lykkes ikke ... Azalea er dog en ganske dygtig rapper, og det er, som om hun trods alt er kommet lidt tættere på at finde sit udtryk og stil. Attituden virker meget påtaget, men når man ser bort fra det og lytter til det, hun ret faktisk laver, så er der noget godt inde bagved. Man kan kun håbe, at hendes tredje album vil byde på mindre påtaget attitude, mere oprigtig selvsikkerhed og mindre genrefamlen. Der er heldigvis lidt flere gode skæringer på denne end på debuten, men der mangler stadig et klart og tydeligt Azalea-aftryk".